top of page

Sydpolen smelter og aldrig har der været så lidt havis




Lige nu er vinteren ved at slutte på Sydpolen, og isen har nået sin største udbredelse, men aldrig nogensinde før har der været så lidt is, når der skulle være allermest. Der mangler 1,7 millioner kvadratkilometer havis, eller det der svarer til 35 gange Danmarks areal.



Der har aldrig været så lidt is

I hele 2023 har mængden af havis ved Sydpolen dagligt nået ekstremt lave mængder, og der er sat flere bundrekorder. I februar, da det var sommer, registrerede man endda den laveste mængde havis nogensinde. De lave ismængder i 2023 kommer efter et år (2022), hvor man set over hele året havde den laveste mængde havis nogensinde registreret.


På kurven er det tydligt, at i hele 2023 har mængden af havis ved Atarktisk været langt under det normale og i øvrigt den laveste mængde nogensinde målt. En ande interessant pointe er at kækket af 2023 kurven, der hvor isen topper ser ud til at være sket før end i de tidligere år, det kan tolkes som, at vinteren er blevet kortere.


Der er flere bekymrende ting, når man kigger på havisen ved Sydpolen.

Vi går nu ind i den antarktiske sommer, og det betyder, at mængden af havis burde være på sit højeste, da vi er ved slutningen af vinteren på disse breddegrader. Men når man kigger på kurven, mangler der 1,7 millioner kvadratkilometer havis, hvilket er rigtig meget, og som sagt er der aldrig set så lidt før.


Kigger man tilbage på satellitmålinger af havisudbredelse, så er det tydeligt, at havisen altid har varieret. Nogle år har den været over det normale, andre år under det normale. Men i 2016 skete der en markant ændring. Fra 2016 og frem til i dag har der kun været enkelte år, hvor havisen har været tæt på det normale eller over det normale; ellers har den alle år været under.


På kurven ses det hvordan havisen har varieret siden 1979 og i mange år har der været en naturlig variation. Det er tydeligt at der de seneste år har været en markant nedadgående kurve, hvor vi i 2023 nok igen når et minimum. I 2016 skete der en markant ændring og siden det år er der kun enkelte år hvor isen har været over det normale. Noget kunne tyde på at 2016 var et år, hvor havisen kom under så stort pres at den har svært ved at komme tilbage til det normale.


I mange år før 2016 har man kigget mod Sydpolen og kunne se, at her var den globale opvarmning ikke slået igennem. Med andre ord kunne man her ikke registrere, at isudbredelsen blev mindre. Men i 2016 skete det, og i år har der aldrig været mindre is, og dette er bekymrende og kan betyde, at vi er i en situation, hvor vi ikke kan vende tilbage til noget, der minder om det normale.


Den tiltagende afsmeltning af havisen, vi har set siden 2016, er bekymrende, da det med stor sandsynlighed viser, at den globale opvarmning også har slået igennem ved Sydpolen.

Afsmeltning af havisen giver ikke en højere vandstand, men havisen "beskytter" de gletschere, der ligger på land, og hvis først de begynder at smelte, vil de afgive store mængder smeltevand til verdenshavene, hvilket kan få vandstanden til at stige.


Tipping point er når man når en punkt, hvor der kommer så stor en ubalance at man ikke kan vende tilbage til det normale. Når man taler om Tipping Point ved Syd- og Nordpolen henviser man til en situation, hvor man ikke kan stoppe afsmeltningen eller komme tilbage til normale tilstande, selv hvis man får nedbragt udledningen af drivhusgasser, og får reduceret den globale opvarmning.



Tipping Point

Når man ser på data, kan man være bekymret for, at vi i 2016 nåede et tipping point. Altså et sted (point), hvor klimaet og havisens udbredelse nåede et punkt, hvor udbredelsen/udviklingen ikke kan vendes. At det er bekymrende skyldes bl.a., at hvis isen ved Sydpolen for alvor begynder at smelte, vil det have alvorlige konsekvenser for hele jordkloden, da det vil betyde markante vandstandsstigninger. I værste fald, og det vil tage mange år, kan vandstanden stige 50-60 meter, hvis all isen ved Sydpolen smelter. Allerede inden for de næste 100 år kan ændringer i vandstanden blive markant højere end det, der er blevet forudsagt, hvis først isen, for alvor, ved vores sydlige pol begynder at smelte.

Seneste blogindlæg
Arkiv
Sorter efter tags
Ingen tags endnu.
  • Facebook Basic Square
  • Twitter Basic Square
  • Google+ Basic Square
Følg os
bottom of page