top of page

Sommeren 2023, det ekstreme vejr forsætter.



Sommeren 2023 blev ingen undtagelse, igen oplevede Europa ekstremt vejr fra nord til syd og øst til vest. Jordskred, oversvømmelser, tørke og hedebølger, med andre ord forsatte sommeren 2023 i samme spor som de foregående somre.

Vi er ved at være vant til, at vejret er ekstremt, unormalt og viser sig fra sider vi normalt venter mange år på, at det sker. Der er ikke noget unormalt ved ekstremt vejr, men når det kommer igen og kommer oftere og i nogle tilfælde også er mere ekstremt end tidligere, så begynder der at vise sig en tendens.


Sommeren 2023 har ikke været en undtagelse. I Danmark så vi først en rekord solrig juni med tørke og sommervarme. Tørken var på nippet til at give store problemer da vejret så skiftede i sidste øjeblik.

Skiftet blev så ekstremt til den anden side, med den vådeste juli nogensinde registreret.

Og netop vejr som dette, hvor det først er ekstremt i en retning for at skifte til ekstremt i en anden retning har vi set flere gange de seneste år. Samtidig ser vi også at varigheden af ekstremerne bliver længere, og vi ser ofte at styrken af ekstremerne bliver kraftigere - vådere, varmere eller mere tørt.


Ude i Europa har vejret og klimaet også vist tænder af flere omgange, tørke, hedebølger, skovbrande, oversvømmelser og kæmpehagl er blot nogle af de vejrekstremer vi har registreret.

Sydeuropa har af flere omgange været præget af lange og ekstrem hedebølger og der er slået flere varmerekorder. Norditalien blev ramt af ekstremer regnmængder og oversvømmelser i foråret og midt på sommeren et kæmpe uvejr med store hagl. Skovbrande har hærget i bl.a. Grækenland og Spanien og tørken kradser flere steder bl.a. i den nordlige del af Spanien hvor der også blev indført restrektioner.

Endelig blev Danmark og Norge ramt af stormen Hans, som i Danmark gave stormvejr og i Norge oversvømmelser og jordskred.



Kæmpe hagl sommeren 2023, Norditalien.



Det er bestemt ikke alle hændelser der skyldes klimaforandringer, og vi har altid set oversvømmelser, hedebølger osv. men hyppigheden af dem, og de ekstrem værdier vi oplever i længde og styrke, har helt sikkert en sammenhæng med et varmere klima bl.a. i Europa.

Bl.a. giver et varmere Middelhav mere vanddamp til lokale vejrsystemer, hvilket bl.a. betyder at styrken og vandmængder kan være større end ved et Middelhav med normale temperaturer. Og stormen Hans havde sin oprindelse i Middelhavet og derfor kan et varmere Middelhav have været en medvirkende årsag til at stormen blev kraftigere og vådere, end i "gamle dage" får opvarmningen af Europa. Alle rapporter og klimamodeller viser, at et varmere klima giver flere vejrekstremer og længere perioder med f.eks. samme vejrtype, hvilket forøger risikoen for oversvømmelser og tørke.


Peter Tanev dækker oversvømmelser og voldsomt vejr i Norge, sommeren 2023.

Seneste blogindlæg
Arkiv
Sorter efter tags
Ingen tags endnu.
  • Facebook Basic Square
  • Twitter Basic Square
  • Google+ Basic Square
Følg os
bottom of page