top of page

Savner du sommervejret så sæt din lid til Sankt Hans…..måske


I meteorolog kredse er det en kendt sag at vejret altid skifter omkring Sankt Hans, eller det er i hvert fald en kendt sag at vi taler meget om at vejret skifter omkring Sankt Hans.

Nu er Sankt Hans 2018 lige om hjørnet, og vores nuværende sommervejr tangere, almindeligt dansk sommervejr dog til den gode side, men med industriferien lige om hjørnet er der sikkert flere der ønsker sig højsommer og varme, og måske er det på vej lige efter Sankt Hans.

Vejret bølger sig

Vores vejr er i høj grad påvirket af jetstrømmen som styrer de lavtryk der kan give os dårligt vejr, når jetstrømmen ligger tæt på Danmark for vi ofte dårligt vejr og ligger den nord for Danmark får vi varmt vejr, i grove træk. Bølgerne på jetstrømmen har svært ved at blive ”stående” samme sted i lang tid, det vil sige bølger og dale på jetstrømmen ofte flytter sig, og med de bevægelser flytter vejret sig også. Det betyder at vi normalt IKKE har den samme vejrtype i MEGET lang tid af gangen, maj i år var dog en af undtagelserne. Så når vi nu har haft en kort periode med ustadigt vejr, er der en forøget sandsynlighed for at vejret ændrer sig, og med lidt held ændrer sig til noget bedre (sol/varme) simnpelthen fordi ”bølgerne” på jetstrømmen flytter sig.

Sommervarme på vej

Kigger vi på vejrmodellerne er der meget der tyder på, at i løbet af weekenden så ændre bølgerne på jetstrømmen sig og vi får begyndende højtryksvejr. Ind i næste uge bygger et højtryk op over UK og Nordsøen og det vil ”beskytte” os mod vestenvind, køligt og ustadigt vejr.

kigger vi endnu længere frem så begynder det igen at ligne sommervejr med over 25 grader. Til haveejere og landmænd skal man nok være glad for den regn der kommer de næste dage, for det ligner en lang tør periode fra weekenden og fremover.

Myte eller fakta

Har dette vejrskifte så noget med Sankt Hans eller tiden på året at gøre? Jeg har kigget de sidste 10 års vejr igennem og der er ikke en tendens til at vejret skifter omkring Sankt Hans, så myten/tanken om at vi ofte ser et vejrskifte her, hænger nok sammen med vores evne

til at huske vejr. Vi husker sikkert de år hvor vejret lige omkring Sankt Hans OG sommerferiens start skiftede fra en varm og flot juni til regn og blæst, vi husker sikkert også den Sankt Hans hvor det gik omvendt og sommerferien var reddet. Vi huske så IKKE alle de andre Sankt Hans, hvor der ikke skete et vejrskifte, med andre ord vores ide om Sankt Hans og vejrskifte bunder nok mest i de få gange det er sket, i forhold til hvad der reelt sker omkring den 23.

Men lige nu og her er de fleste sikkert ligeglade med om det er overtror, en myte eller sandheden, vi håber nok bare på at modellerne har fanget det kommende vejr og at der er sol og sommer på vej til Danmark og sommerferien.


Seneste blogindlæg
Arkiv
Sorter efter tags
Ingen tags endnu.
  • Facebook Basic Square
  • Twitter Basic Square
  • Google+ Basic Square
Følg os
bottom of page