Meget varm maj giver oftest varm juni

På TV 2 VEJRET har vi kigget dybt i vejrarkiverne - og det er ganske typisk, at en meget varm maj efterfølges af en varm juni.

Maj 2018 har slået rekorder med afstand. Måneden blev den mest solrige i dansk vejrhistorie med 363 timer, og samtidig endte gennemsnitstemperaturen for hele måneden på glohede 15,0 grader.

Det er 1,2 grader over den tidligere rekord fra 1889 - Danmarks ellers ældste varmerekord - og det er en uhørt høj overskridelse af en tidligere rekord.

Allerede nu, hvor knap en tredjedel af juni er gået, er der et klart billede af, at juni fortsætter i det brandvarme spor, som maj efterlod sig. Med en middeltemperatur til og med den 7. juni på 18,5 grader ville det være nok til at gøre juni i år til den varmeste af sin slags i dansk vejrhistorie.

At en varm maj bliver efterfulgt af en varm juni, er slet ikke et usædvanligt mønster.

Historiske vejrdata fortæller historien

Vi har kigget grundigt i de danske vejrarkiver for at se på sammenhængen mellem en maj, der har været varm, og en følgende juni, som også er blevet varm.

Selvom vi bare er en uge inde i juni, så har den rekordvarme maj givet mulighed for masser af tid ved stranden.

I København har man forskellige steder målt temperatur siden 1768, og det giver et unikt indblik i temperaturforholdene i landets hovedstad gennem 250 år.

Her har vi defineret en "meget varm" maj som værende en maj med middeltemperatur på mindst 13,0 grader, mens en "varm" juni skal have en middeltemperatur på mindst 15,5 grader.

Dette er gjort for at vurdere, hvor tit en meget varm maj efterfølges af en varm juni.

De seneste 250 år har der været 32 meget varme maj måneder i København - inklusiv 2018 - og i 21 af de 32 tilfælde har den efterfølgende juni haft en middeltemperatur på mindst 15,5 grader.

Gennemsnitstemperaturen for maj (blå) og juni (orange) måneder i København i perioden 1768-2017. Desuden er der indtegnet tendenslinjer for begge måneder. Maj er i gennemsnit blevet to grader varmere de seneste 250 år, mens juni næsten er konstant.

Det er cirka 66 procent af tilfældene.

De mest fremtrædne eksempler er maj-juni 1798, 1889 og 1992, hvor gennemsnitstemperaturen for maj-juni tilsammen har været mellem 16,8 og 17,0 grader.

Rekorder, der er mulighed for, vi slår i år, hvis juni fortsætter den brandvarme kurs.

Ud af de 32 tilfælde, hvor maj er endt meget varm i København, er der blot to tilfælde, hvor den efterfølgende juni er endt regulært kølig (13,0 grader eller derunder). Det skete i 1841 og 1865.

Sandsynligheden for varme stiger som følge af stigende solhøjde, jo længere ind i maj man kommer. Derfor er billedet typisk, at en meget varm afslutning på maj, fortsætter ind i juni og dermed bidrager til at hæve junis middeltemperatur.

Fastlåst vejrmønster

For at få en meget varm maj og dernæst en meget varm juni, som kan nærme sig rekordniveau, så kræver det dog, at vejrmønsteret omkring Danmark er fastlåst.

Det er præcis det, der er sket i maj i år - og som i store træk har fortsat den første uge af juni.

Højtryk nord og øst for Danmark har ustandseligt dirigeret varm luft fra øst og sydøst op over landet, og dermed har der været et næsten fuldstændigt fravær af kølige vinde fra vestlige retninger, som ville kunne reducere middeltemperaturen.

Dette var også tilfældet i andre varme maj-juni måneder som i 1992, 1947, 1889 og 1798.

Har hele maj været meget varm, som tilfældet er det i år, så bliver farvandene omkring Danmark også opvarmet, og det bidrager især til højere nattemperaturer, som vil hæve middeltemperaturen - både i maj og juni.

Samme trykfordeling vil om vinteren give iskoldt vejr, og dermed øge muligheden for en eventuel isvinter.

Informationen om de gamle temperaturserier er fremkommet via Det Kongelige Bibliotek, DMI og Rigsarkivet.